Russisk og sigøjnermusik musik for guitar og sang.
Koncerter, cafe optræden m.m.
Med repertoire som består af:
-russiske og sigøjner folkesange,
-stykker for guitar, mine egne værker og sange i den samme stilart,
kan jeg tilbyde mit publikum at tage med til:
• byen Odessa på Det Sorte Havets nordkyst og oplev moldaviske sigøjner og klezmer musiker synge og spille sammen.
• En rejse op ad Volgafloden i jollen med Ivan Rebroff syngene russisk folkesang om Stenka Rasin.
• En tur i en sigøjnervogn med Vl.Kustunica gennem Rusland og Østeuropa.
Lyt til: Danu danaj På den lange vej Mamenka
Lidt om russisk folkemusik:
Russisk folkemusik har nogle stærke sangtraditioner
Tilbage i 1500-tallet, brændt den russiske zar Ivan Den Grusomme alle musikinstrumenter og forbudt gøgl, så folk måtte tø sig til sang. Der var bestemte slags sang til vielser, begravelser, Sankt. Hans og lange vinteraftener m.m.I begyndelsen af 19-ne århundrede havde de store russiske komponister som f.eks. Glinka og Tschaikovskij at bruge russisk folkemusik i deres kompositioner. På det samme tidspunkt opståede der russisk guitarstil som også var inspireret af sangtradition.
Efter revolution i 1917 var russisk folkemusik højt prioriteret. Der oprettes folkemusik linie på Konservatorier.
Idag tager de unge studerende fra konservatorier på rejser, hvor de opsamler disse sange.
Lidt om sigøjnermusik i Rusland:
Det første sigøjnerband blev importeret i Rusland i slutningen af den 1700-tallet.
En greve købt sig et band i Ungarn, som bestået af nogen violinister og zimbalister (hakkebræt).
Gennem 1800-tallet var stilarten i rivende udvikling. Sigøjner kor blev populære hos det brede publikum.
Violinen forsvandt og kommet tilbage i slutningen af 1800-tallet, der blev dyrket både korsang, romancesang og instrumentale musik (guitar).
De særlige ting ved sigøjnermusikken er at den tillader at ligge følelser i. Beretninger fra den tid fortæller om meget temperamentsfuld musikalsk præstation . Sammensat med højt teknisk kunnen, naturtalent, meget præcist smagefornemmelse og takt var det aldeles uforglemmelig oplevelse.
Forskellige kilder fortæller om et tilfælde hvor F.List ved sine koncerter i Moskva tillod sig at komme for sent til sin optræden på grunde af han var lige henne at høre sigøjner synge…
Mange russiske forfartære, poeter, kunstner har brugt sigøjnermusikken som inspirationskilderen og fornøjelsen. L.Tolstøj sagte en gang: - ”Når jeg dør skal der står sigøjnerkoret ved min kiste og synge. Så rejser jeg mig fra de døde.”
Efter revolution i 1917 var russisk folkemusik højt prioriteret. Der oprettes folkemusik linie på Konservatorier.
Men sigøjnermusikken blev udråbt uværdig og kom ikke på undervisnings budgettet. Den blev dog på den måde skånet fra indblanding af sovjetiske komponister. Der bliv samlet stor bands, som fik lov at turnere på statsstøtte. Gennem årtier eksisteret der en hele sin egne sigøjner teater ”Romen” i Moskva.
På den måde fik sigøjnermusikken lov til at være der og udvikle sig ad naturlig vej.
